Cabalie Cotes Catalanes IGP 2016

  • Cabalie Cotes Catalanes IGP 2016
LandFrankrig
Årgang2016
Alkohol pct.13,0
DruetypeCarignan, Cinsault, Grenache
Indhold75 cl.
ProptypeKorkprop
WinemakerHervé Sabardeil
VintypeRødvin
StilFyldig krop og svag sødme
Tørhedsgradhalvsød
Nydes ved16-18 grader
Nydes før2020
Velegnet til bl.a.asiatiske retter, cremede brie oste, flæskesteg, frokostretter, gullash, lun buffet
Anmeldelse på Flaskehalsen.nu

Varenr. 68299

På lager På lager

Pris pr fl 75 cl v/12 stk: 69.95 DKK


Øvrige priser

ved 1 fl 75 cl: 109.95 DKK
Læg i Kurven (Cabalie Cotes Catalanes IGP 2016)
 
ved 6 fl 75 cl: 89.95 DKK
Læg i Kurven (Cabalie Cotes Catalanes IGP 2016)
 
 

Cabalie er endeligt på lager igen og du skal være mere end hurtig !

Cabalie har været blandt vores mest solgte vine gennem mange år - når altså den har været til at få fat i. Vores erfaring fra de sidste 5-6 medaljeslugende årgange er, at vinen bliver revet væk ret hurtigt og da det jo er en vin som ikke masseproduceres, kan vi desværre ikke bare genbestille som vi har lyst til. Så slå til nu og fyld reolerne op med din favoritvin Cabalie.

Sydfrankrig når det er Value for Money i følge Robert Parker

Cabalié vinen kommer fra byen Maury, en appellation for Vin Doux Naturel i Roussillon-området i Sydfrankrig og berømt for deres portvinsagtige vine. Det er et område med "vinrødder" helt tilbage til det 2. århundrede før Kristi fødsel og regionen kan bryste sig af at have nogle af Frankrigs ældste vingårde og dertil hørende gamle vinmarker med meget gamle vinstokke. Nu er vinstokkende ikke helt tilbage fra det 2. århundrede, men det er muligt at finde en pæn portion vinmarker med 80 til 120 år gamle vinstokke som for det meste er Grenache, Carignan samt Cinsault. Bag denne vin står winemaker Hervé Sabardeil som er rost til skyerne af nærmest samtlige vinanmeldere rundt om i verden. Det som i følge de mange anmeldere, som inkludere selveste Robert Parker og Jancis Robinson, gør Hr. Sabardeil unik, er hans iver efter at tilbyde verdens vindrikkere super gode kvaliteter til billige penge. Mange af vinene som Hervé gennem de sidste 20 år har stået bag, havde sagtens kunne sælges til over det dobbelte, ha' vundet over de noget tungere og mere kendte drenge og helt sikkert skaffet flere knaster på kistebunden. Men det er slet ikke der Hervé er, han ser hele Sydfrankrig som hans baghave og rejser rundt fra vingård til vingård i søgen efter drue fra de helt gamle stokke som han elsker at arbejde me Og vinene skal være til at betale så du som forbruger skal føle at du får rigtig meget vin for pengene. Hervé er en årgang 1963 og det er ikke kun hans Winemaker-skills han skal trylle med. Tit er det hans overtalelsesevner som kommer på prøve, når en vinbonde er lige ved at rive de gamle stokke op og Hervé skal overtale dem til at lade dem stå, så han kan købe druerne fra disse. For mange vinbønder er det dårlig økonomi at have for gamle stokke, da disse kun giver et lavt udbytte, men dog med super kvalitet, og har vingården ikke kapaciteten til at udnytte mulighederne planter de i stedet nye stokke med højere udbytte til deres generelle produktion. Den verdenskendte vinguru, Robert Parker, kalder i øvrigt området for "en af de sidste uopdagede bastioner, som leverer lækre "Value for Money" vine!

Cabalie 2016

Igen har Hervé ramt plet med druerne fra de gamle stokke. De over 100 år gamle Grenache stokke giver druer som har helt unikke nuancer med sig i saften. Hertil høstes druerne meget sent så saften er enorm intens og sødmefuld. I mange år har vi tilsnusket os den viden, at Hervé nok kom til at tabe en slat Maury vin ned i Cabalie for at få sødmen helt frem. I denne Cabalie 2015 har Hervé fået modnet druerne så meget, at den sødme som er i vinen er den helt naturlige sødme fra druerne. Duften er fyldt med modne blommer, figner og tørrede frugter samt chokolade. Smagen er lækker blød og rund med meget elegante mokka toner, nødder og igen tørrede frugter og bitter chokolade. Eftersmagen runder elegant af med et lille hint af mint og sød tobak samt ristede kaffebønner.

Råhygge - eller din favoritspise

Rent fagligt er denne vin absolut bedst til bare at nyde en masse glas af mens du vender hele verdenssituationen med vennerne rundt om bordet. Alligevel kan vi med over 100.000 solgte flasker de sidste mange år af denne vin konstaterer, at den i de danske hjem nydes til ALT hvad køkkenet kan begære. Nyd den roligt til alt fra hverdag til fest, til let som kraftig spise. Med vinens fyldige frugtsødme vil også stærkere asiatiske retter være et godt match.

5 stjerner fra Flaskehalsen.nu