Stones Throw Chardonnay - Skovgaard Vine
Stones Throw Chardonnay
Alkohol pct.12,5
Antal fl. i hel kasse6
ProptypeSkruelåg
DruetypeChardonnay
Indhold75 cl.
LandAustralien
Nydes før2026
RegionVictoria
Nydes ved6-8 grader
StilFrisk og frugtrig
TypeHvidvin
Tørhedsgradhalvtør
Velegnet til bl.a.festbuffet, grillede grøntsager, lyst kød, ren nydelse, skaldyr, tapas
Årgang2023

Stones Throw Chardonnay

Varenr: 00568
Samantha Bailey står her bag friskhed og sprødhed med masser af Chardonnay-smag. En rigtig sommer basker.
Se produktbeskrivelse
v/ 12 fl 75cl DKK 65,00 pr. fl 75cl
v/ 6 fl 75cl DKK 75,00 pr. fl 75cl
v/ 1 fl 75cl DKK 119,95 pr. fl 75cl
in_stocknew
Udsolgt
Giv mig besked når varen er på lager igen

Sommer Chardonnay for alle pengene

Smuk let gylden farve i glasset og du mødes straks af den skønne friske duft. Lige til at starte med tænker du nok ikke Chardonnay, hvilket er helt forståeligt. Toner af citrus, grape, kiwi og passion er det første du møder og et kort sekund tror du på at det er Sauvignon Blanc du har i glasset, men efter kort tid i glasset træder Chardonnay druens nuancer af lyse æbler, sprøde pære og hvide ferskner mere frem og svag bitter ananas i afslutningen.

Smagen er super lækker og der står sommer, terasse, fest og godt selskab skrevet ud over hele paletten på denne Stone´s Throw Chardonnay. Kompleksiteten er i flot balance. Skøn fylde uden den bliver fedlig og holdt i en haltør stil hvor den næsten virker helt læskende. Smagen er fremme i glasset med det samme og du møder melon, fersken, sød grape, lys blomme, stikkelsbær og efstersmag af mild ananas og let flint/granit.

Samantha Bailey som står bag denne Stone´s Throw Chardonnay, har produceret vine verden over og senest i New Zealand og der er ingen tvivl om at inspirationen til at holde denne Chardonnay mere sprød og frisk kommer derfra. Det er heller ikke tilfældigt at hun har valgt at finde druerne i Victoria`s vinregioner, som ligger i det sydlige Australien ved Melbourne. Her har vinmarkerne mange steder stor gavn af den nedkølende brise fra havet mellem netop Australien og New Zealand. Ydermere er druerne til denne Stone´s Throw Chardonnay høstet i de meget tidlige morgentimer hvor temperaturen er lavest, hvilket er med til at sikre friskhed og sprødhed i vinen i den sidste ende.

Stone´s Throw Chardonnay er den perfekte sommer hvidvin til fest og farver, hyggestunder på terassen eller altnen, til lækre sprøde salater, grillede grøntsager og lyst kød eller til en tapas tallerken med lidt milde oste. Skal der hvidvin i glasset til din hjemmelavede pizza er Stone´s Throw ligeledes et perfekt valg hertil. Vinen har ingen fadlagring eller anden form for egetræskontakt, hvorfor den holder friskheden længe og er perfekt som sommerens tørstslukker.

Nyd Stone´s Throw Chardonnay lige fra køleskabet - den åbner sig hurtigt selv godt afkølet og bevarer sin friske stil selvom den står og får en del temperatur i sommervarmen. Ellers er en vinkøler altid en god ide.

Til vores kunde-messe her start maj 2024 overraskede Stone´s Throw Chardonnay virkeligt mange af deltagerne med en "fortræffelig kvalitet til prisen" - og vi er helt enige. Du får her et virkeligt flot og ærligt glas vin til prisen.

Du finder naturligvis vinene fra Stone´s Throw hos Skovgaard Vine i både Greve, Slagelse og Brabrand/Århus samt her online. Prøv også den lækre frugtrige Shiraz i serien.


Andre købte også